Aktuelt

Nu kan du læse New York Times via biblioteket

Og et hav af andre aviser og tidsskrifter.

Af Janus Andersen

Du kender sikkert New York Times. Den er en af verdens mest indflydelsesrige aviser og en af USAs allerstørste. Den har ofte været med til at sætte den journalistiske standard, og så er den - og det gør en bibliotekar glad - kendt for sit bogstof; men den dækker bredt, så hvis man har en interesse og et internationalt udsyn, vil der nok være noget af avisen her. 137 Pulitzer-priser har den i bagagen.

Men kender du PressReader?

Det er bibliotekets adgang til mindst 6000 aviser og tidsskrifter på mere end 60 sprog. Børsen er den eneste danske avis der, men den har følgeskab af titler som The Economist, The Guardian, Rolling Stones, Vogue, Total Film - og nu også New York Times som den nyeste avis på hylden. For bare at nævne et par enkelte titler ud af rigtig mange.

Det er næsten lige meget, hvad du interesserer dig for - så vil du kunne finde noget af interesse i PressReader. Og mange gange kan du finde det her, førend den fysiske udgave er på gaden.  Du kan bruge PressReader hjemmefra på en PC, en tablet eller en smartphone - du skal bare være låner på biblioteket. 
 

Mand, der læser New York Times
Foto af mali maeder, Pexels