Aktuelt

Bibliotekernes historiefestival i uge 47

Foredrag både på biblioteket og hjemme i stuen

Af Janus Andersen

Fra den 18.-23. november løber bibliotekernes festival for historie af stablen - og vi er naturligvis med på Horsens bibliotek. Ugen byder på foredrag fra hele landet, som livestreames - til biblioteket, hvis du vil se dem sammen med andre, eller til din egen stue, hvis du vil se dem i velkendte omgivelser.

Overskriften er: Med lånte fjer.

Temaet: Hvordan vi tog alt det fremmede og gjorde det hjemligt og dansk.

Fra Æsops fabel om kragen der smykkede sig med påfuglefjer, kommer det udtrykket ”at pynte sig med lånte fjer”. Det danske samfund er fyldt med begreber, stilarter og kulturgenstande, som er blevet hentet hjem fra udlandet. Eksemplerne er mange, og breder sig fra kristendommen, demokrati og popmusik til bogstaver, matematik og mobiltefoner. Historien har ofte flyttet sig ved åbensindet dialog og inspiration, mens ligeså ofte har det været krig, kolonisering og tyveri, der har bragt det fremmede ind i den danske kultur.

Gennem udveksling, møder, lån og tyveri fra andre kulturer er den danske historie blevet til. Med festivalen sætter kaster vi lys over danskernes kamp med det fremmedartede.

Herunder kan se se mere om de enkelte foredrag - de rækker fra fodbold over oldtidens skibe til Sønderjyllands historie, så der er sikkert noget, der passer til lige din interesse. 

Livestreamede foredrag