Skoletilbud
Her kan du som lærer læse om alle de tilbud, vi har til kommunens skoler, samt booke et tilbud til din klasse.
Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har særlige ønsker eller behov.
Send en mail til skoletilbud@horsens.dk for at tilmelde din klasse. Husk at fortælle os hvilket tilbud I ønsker, hvilket klassetrin, hvor mange elever, samt hvilket tidspunkt I ønsker. Angiv to mulige tidspunkter.
Skoletilbud skal bookes mindst 14 dage før de ønskede tidspunkter.
Tilbud til indskolingen
Bogsnak
- Klassetrin: 1.-3. klasse
- Indhold: Vi præsenterer eleverne for forskellige typer af bøger målrettet deres aldersgruppe ud fra forskellige emner som fx ”dyr” eller ”fantasy” eller bøgernes forsider. Ved hver præsentation laves en lille afstemning for at inddrage børnene.
- Læringsmål: Introduktion til biblioteket og bøgernes verden, hvor børnene er med til at sætte spot på den enkelte bog ud fra en bedømmelse af emne eller forside.
- Varighed: Ca. 30 minutter
- Sted: På ét af Horsens kommunes biblioteker.
- Praktisk info: Der er mulighed for at blive på biblioteket for at lege og spise madpakke.
Rim og Remser
- Klassetrin: 0.-1. klasse
- Indhold: Vi gætter rimede gåder om dyr og leger med aktive rim, for at sætte kroppen i gang. Og så laver vi en lille omgang rimbingo. Er tiden til det, slutter vi af med en rimet skør historie.
- Læringsmål: Vi sætter fokus på sprog og rytme, ved at præsentere eleverne for forskellige rimede tekster og aktiverer dermed kroppen og lytte- og synssansen.
- Varighed: Ca. 30 minutter
- Sted: På ét af Horsens kommunes biblioteker
- Praktisk info: Der er mulighed for at blive på biblioteket for at lege og spise madpakke.
Bibliobitterne
- Klassetrin: 3. klasse
- Indhold: Lær biblioteket at kende gennem en engagerende Augmented Reality skattejagt i biblioteket. Eleverne introduceres til biblioteket gennem historien om bibliobitterne, der er skrevet af Thomas Brunstrøm. Ved hjælp af den dertilhørende app sendes eleverne på jagt efter bibliobitterne i biblioteksrummet.
- Læringsmål: Introduktion til forskellige genre og områder i biblioteket. Elverne skal samarbejde om at finde bibliobitterne rundt i biblioteksrummet og løse opgaver for dem.
- Varighed: Ca. 60 minutter
- Sted: Horsens bibliotek eller Brædstrup bibliotek.
- Praktisk info: I får sendt en introduktionsvideo med Thomas Brunstrøm, som I skal se hjemmefra.
Sommerbogen - kampagne
- Klassetrin: 1.-9. klasse (6 - 15 år)
- Indhold: I Sommerbogen er der fokus på fritidslæsning i elevernes sommerferie. Gode og inspirerende anmeldelser og anbefalinger fra børn inspirerer andre børn til mere læsning. Eleverne deltager individuelt i Sommerbogen – ikke som klasse – men i forbindelse med kampagnen tilbyder biblioteket en introduktion til Sommerbogen samt en booktalk med forslag til gode bøger at læse i sommerferien.
- Læringsmål: Målet er at gøre læsning mere lystpræget og vise, hvordan børn kan dele deres læseoplevelser med andre.
- Varighed: De særlige booktalks kan bookes i uge 22, 23 og 24.
- Sted: Ude på den enkelte skole eller på ét af Horsens kommunes biblioteker.
- Praktisk info: Biblioteket sender særskilt invitation ud til skolerne. Læs mere om sommerbogen ved at klikke her.
Tilbud til mellemtrinnet
Giv din klasse lyst til at læse
- Klassetrin: 5. klasse
- Indhold: En snak om, hvorfor det er fedt at læse med udgangspunkt i elevernes egen interesse for læsning og bøger.
- Læringsmål: Børn begynder i stor stil at droppe læsningen omkring 6. klasse, og derfor tager vi en snak med eleverne om læsning. Hvorfor det er godt at læse? Hvad er populært for tiden? Hvad kan man gøre for at hjælpe sig selv på vej? Og hvilke emner interesserer eleverne?
- Varighed: 45 minutter
- Sted: Ude i den enkelte klasse på skolen eller på ét af Horsens kommunes biblioteker.
- Praktisk info: Vi skal have mulighed for at vise et powerpoint-oplæg. Vi har selv en bærbar med.
Få nøglen til dit lokale bibliotek
- Klassetrin: 5. klasse – På skoler som ønsker deres elever introduceret til filialen i Brædstrup, Hovedgård, Østbirk, Søvind eller Gedved.
- Indhold: Forløbet er en introduktion til den lokale biblioteksfilial, kombineret med en snak om, hvorfor det er fedt at læse med udgangspunkt i elevernes egen interesse for læsning og bøger.
- Læringsmål: Børn begynder i stor stil at droppe læsningen omkring 6. klasse, og derfor tager vi en snak med eleverne om læsning. Hvorfor det er godt at læse? Hvad er populært for tiden? Hvad kan man gøre for at hjælpe sig selv på vej? Og hvilke emner interesserer eleverne?
- Varighed: 2 x 45 minutter fordelt på 2 gange.
- Sted: 1. gang på skolen med visning af film og snak om hvorfor det er fedt at læse og 2. gang på den lokale filial med oprettelse af lånerkort og en booktalk.
- Praktisk info: Vi skal have mulighed for at vise et powerpoint-oplæg. Vi har selv en bærbar med.
Booktalk
- Klassetrin: 4.-6. klasse
- Indhold: Inspiration til læsning til eleverne via præsentation og oplæsning af et bredt udvalg af spændende bøger – også på eReolenGo! Gerne med udgangspunkt i specifikke ønsker til genre eller tema.
- Læringsmål: Eleverne får inspiration til gode læseoplevelser med efterfølgende individuel hjælp til at finde bøger.
- Varighed: 45-60 minutter (selve booktalken tager ca 30 minutter og herefter har evelverne tid til at finde og låne bøger)
- Sted: På ét af Horsens kommunes biblioteker
- Praktisk info: Oplys ved booking ønske om tema for booktalk, samt specielle ønsker til sværhedsgrad eller lignende.
Fremtidsspejlet – skab din vision for fremtiden med kunstig intelligens
- Klassetrin: 5.-6. klasse
- Indhold: Tag med på en forunderlig rejse, hvor vi sammen bygger fremtidens opfindelser! Vi skal lave prototyper på en fremtidig teknologi i genanvendelige materialer, og ved hjælp af AI-værktøjet Future Mirror omskabe dem til billeder og digte, der beskriver vores ide om fremtiden.
- Læringsmål: Eleverne lærer hvordan man prompter en generativ AI, og bruger selv teknologien til at forandre deres prototyper. Efterfølgende tager vi en fælles snak om kunstig intelligens’ muligheder og begrænsninger.
- Varighed: 1,5 time (90 minutter)
- Sted: Horsens bibliotek.
- Praktisk info: Eleverne skal på forhånd deles op i maksimalt seks hold. Webapp’en Future Mirror bruges på elevernes egne telefoner. Der skal ikke oprettes bruger, og app’en registrerer ikke informationer om brugeren.
Sommerbogen - kampagne
- Klassetrin: 1.-9. klasse (6 - 15 år)
- Indhold: I Sommerbogen er der fokus på fritidslæsning i elevernes sommerferie. Gode og inspirerende anmeldelser og anbefalinger fra børn inspirerer andre børn til mere læsning. Eleverne deltager individuelt i Sommerbogen – ikke som klasse – men i forbindelse med kampagnen tilbyder biblioteket en introduktion til Sommerbogen samt en booktalk med forslag til gode bøger at læse i sommerferien.
- Læringsmål: Målet er at gøre læsning mere lystpræget og vise, hvordan børn kan dele deres læseoplevelser med andre.
- Varighed: De særlige booktalks kan bookes i uge 22, 23 og 24.
- Sted: Ude på den enkelte skole eller på ét af Horsens kommunes biblioteker.
- Praktisk info: Biblioteket sender særskilt invitation ud til skolerne. Læs mere om sommerbogen ved at klikke her.
Tilbud til udskolingen
Litterært Escape Room
- Klassetrin: 7.-9. klasse
- Indhold: Den klassiske rundvisning på biblioteket har fået et gevaldigt pift! I dette Escape Room arbejder klassen sammen i hold om at finde gåder og løse dem rundt om på biblioteket. Gådejagten tager udgangspunkt i sci-fi/fantasy-romanen "Den usynlige krig" af Boris Hansen, hvor fiktionsagenter rejser ind i bøger og ændrer deres handling.
- Læringsmål: Eleverne stifter bekendtskab med det fysiske biblioteksrum på en sjov, lærerig og anderledes måde, hvor deres kendskab til det moderne folkebibliotek bliver sat på prøve. Desuden introduceres eleverne til bibliotekets systematik og lærer at finde materialer på biblioteket.
- Varighed: 1 time (60 minutter)
- Sted: Horsens bibliotek.
- Praktisk info: Eleverne skal på forhånd deles op i maksimalt seks hold. For at få den bedst mulige oplevelse ud af gådejagten, skal eleverne læse kapitlet "Olivia - 83 minutter til kollaps” (s. 35-41 i "Den usynlige krig" af Boris Hansen), inden de møder op.
Booktalk
- Klassetrin: 7.-9. klasse
- Indhold: Vi anbefaler gode bøger til målgruppen. Herefter kommer eleverne på speed-date med forskellige bøger og bliver bevidste om, hvilke bøger de godt kan lide, og hvordan de fremadrettet finder nye gode bøger. Booktalken kan målrettes, så den kan indgå i sammenhæng med læseforløb, eller forløb om fx forfatterskaber, genrer, litterære perioder eller opgaver.
- Læringsmål: Eleverne inspireres til gode læseoplevelser med udgangspunkt i deres individuelle præferencer.
- Varighed: 45-60 minutter.
- Sted: På ét af Horsens kommunes biblioteker.
- Praktisk info: Skriv gerne lidt om, hvilke interesser der er i klassen, eller hvilket emne bøgerne evt. skal passe ind i i skolen.
Kickstart din opgave på biblioteket
- Klassetrin: 8.-9. klasse
- Indhold: Vi introducerer eleverne for den faglige litteratur og gennemgår informationssøgningens 3 faser. Undervejs vil der være praktiske opgaver, hvor eleverne har mulighed for at arbejde med deres egne opgaver. Herud over introduceres de for kildekritik i forbindelse med opgaveskrivning.
- Læringsmål: Eleven lærer at planlægge og gennemføre struktureret informationssøgning, kritisk at vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst og får viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster.
- Varighed: 90 minutter.
- Sted: På ét af Horsens kommunes biblioteker.
- Praktisk info: Skal lægges i sammenhæng med, at eleverne skal skrive opgave, så den viden, de tilegner sig, kan bruges med det samme. Eleverne skal medbringe pc’er.