Nethjælpen
På Horsens Bibliotek kan du få særlig hjælp til IT, computere, smartphones og lignende af nethjælperne.
Hvor går du hen, når du har spørgsmål, du ikke kan finde svaret på? Biblioteket, naturligvis. Det gælder også, når dit spørgsmål handler om din smartphone eller tablet eller pc.
Vi hjælper altid gerne med de små problemer, der opstår, når du bruger internettet eller bibliotekets services - men nogle problemer kræver lidt længere tid. Og der kan du bruge Nethjælpen.
Åbningstider
Torsdag kl. 10-12
Nethjælpen er lukket i skolernes ferier (uge 7, påskeugen, sommerferien uge 26-31, uge 42 og juleferien).
I Nethjælpen har vi sat personale af til at hjælpe dig med ting som at få din smartphone til at makke ret, oprette dig på onlinetjenester, lære at bruge diverse programmer og andet, der kan kræve en hjælpende hånd.
Hvad hjælper vi med?
Vi hjælper gerne med bestillinger af f.eks. varer, men vi må ikke håndtere betalingsoplysninger. På samme måde kan vi ikke stå for samtalen med f.eks. banker eller offentlige institutioner - vi forsøger blot at afhjælpe der, hvor teknikken er besværlig.
Vi kan heller ikke reparere enheder, der er i stykker. Der skal du gå til en professionel.